33 løbsstarter, 21 podieplaceringer … og hvor mange sæt dæk?

2019 har været alt andet end stille for Malthe. Sæsonen startede langt væk fra værelset i Sennels,

2019 har været alt andet end stille for Malthe. Sæsonen startede langt væk fra værelset i Sennels, og efter masser af oplevelser endte det med et dansk mesterskab og deltagelse i FIA World Motorsport Games i Italien … for ikke at tale om test i LMP3 på Donington Park i England og en Formula Renault i Frankrig.

Det kan nogle gange være svært at begribe hvor omfattende en sæson i motorsport er. Vi har brugt lidt tid på at grave tal frem og lave udregningerne, så det bliver mere tydeligt.

Som det fremgår af grafikken herunder, har sæsonen været rigtig fin. Danmarksmesterskabet i Formel 4-klassen er kronen på værket, og af samme grund glæder vi os til at kunne præsentere næste års program, som er ved at tage form. Det bliver spændende – så meget tør vi godt love!

En stor tak skal lyde til alle sponsorer og samarbejdspartnere, som trofast har bakket op i sæsonens løb; også når planerne har ændret sig og nye påfund er dukket op. Malthe står foran endnu et stort skridt frem i sin karriere, og det kan vi takke jer for.

Glædelig jul til jer alle – og et godt og lykkebringende nytår.

Andre nyheder